Frit valg

Frit valg.
Man kan, istedet for den kommunale tandpleje, vælge at gå til tandlæge ved en privatpraktiserende tandlæge gennem fritvalgsordningen:
- Når barnet er under 16 år, er det med en egenbetaling på 35 %, - , dog skal der være indgået en aftale med den kommunale tandpleje om dette, inden første besøg ved tandlægen.
- Når den unge er 16 og 17 år, kan man frit vælge at gå ved privatpratiserende tandlæge - dette er uden egenbetaling, der skal dog først være indgået aftale om dette, med den kommunale tandpleje.
Der må påregnes ca. 14 dages behandlingstid, efter henvendelse til den kommunale tandpleje med ønske om fritvalgsordning, til aftalen er godkendt, og ordningen kan træde i kraft. Aftalen vil gælde i minimum et år.
Vi gør opmærksom på, at vælger man privat tandlæge gælder det for det samlede tandplejetilbud,- dvs. den almindelige tandbehandling såvel som evt. tandregulering. Den private tandlæge skal følge den kommunale tandplejes standarder for indkaldelse og behandling. Dette gælder også for en evt. tandregulering, der skal være godkendt af kommunen inden behandlingen påbegyndes.
Faaborg-Midtfyn Kommune har besluttet at bygge en ny klinik i Ringe – et spændende byggeri med udgangspunkt i værdierne enkelhed og åbenhed.
Byggeriet starter ultimo september 2011 og forventes færdig juni 2012.
Klik på ovennævnte link for mere information.



